Længe leve dit tøj!
Vi arbejder hele tiden på at mindske vores miljøpåvirkning i alle led af vores produkters livscyklus. Men når det gælder energi, går den allerstørste del til, når du vasker og tørrer dit tøj. Ved at tænke over, hvordan du plejer dit tøj, kan du være med til at reducere din miljøpåvirkning – samtidig holder tøjet længere.
Her finder du vores miljøvenlige vaskeanvisninger
Genbrug
Det mest miljøvenlige, du kan gøre, når du har købt et nyt stykke tøj, er at sørge for, at det bruges så længe som muligt. At det forbliver i kredsløbet i sin oprindelige form. Tøj fra Boob er af høj kvalitet. Det tåler at blive brugt, vasket og elsket i mange, mange år. Hvis du ikke længere selv har brug for det, så sælg det secondhand eller forær det til en ven eller en velgørende organisation. Tænk også over muligheden for at leje dit tøj i stedet for at købe det. Hvis du bor i Sverige har du mulighed for at leje graviditets- og ammetøj.

Genbrug & genanvendelse
Har du tøj, som du synes har gjort sit som tøj? Gem det. Der er masser af ting, man kan bruge aflagt tøj til. Sy et fint krammedyr, lap et andet stykke tøj, lav pudseklude – listen kan blive lang! Der findes også indsamlingsbeholdere til tekstilgenbrug, blandt andet hos flere større tøjkæder.
Hvis du alligevel har et Boob-plagg, som du hverken har brug for selv eller kan gøre dig af med – så send det til os. Vi sørger for, at det bliver i kredsløbet på den ene eller anden måde.
