Kaitlyn Tru
Jeg voksede op på en ranch i en lille by uden for Texas. Min mor var urtemediciner, indretningsarkitekt og kunstner, og hendes arbejde har altid påvirket mig. Jeg har været meget aktiv inden for sport og er også kunstnerisk. På mit første drømmejob arbejdede jeg som fotograf, så jeg havde altid mit kamera med overalt. Jeg startede min første blog i 2009 på college, før Instagram fandtes, og tog en uddannelse i markedsføring. Derefter arbejdede jeg lidt, inden jeg besluttede mig for at blive hjemme med min første søn Revel og bygge vores familie.
Erhverv: Stylist, marketingstrateg, kreativ, og nogle gange sælger jeg vintagetøj.
Bor: Texas, USA
Familie: Min mand Ryan og jeg har 3 drenge, Revel – som vi fik da vi var 21 og stadig var børn selv – River og Roket.
Instagram: @trufolk
Aktuel med: Lige nu arbejder jeg med en masse fede brands, og jeg freelancer inden for styling og rådgivning om markedsføring.
Kaitlyn, tak så meget fordi du tog dig tid til at tale med os! Du er mor til tre drenge, og din yngste blev født i efteråret. Hvordan har du det lige nu?
Jeg føler mig så taknemmelig for dette liv, fuldt af kærlighed og skønhed. Jeg er glad for at arbejde hjemmefra med fantastiske mærker, men jeg er samtidig også meget træt!

Du er en ægte multitasker: mor, partner, stylist, content creator, vintage-sælger. Wow! Hvordan prioriterer du det, der er vigtigst for dig?
At prioritere synes jeg, ærligt talt, er meget svært. Familien er dog altid det vigtigste; derefter kommer egenomsorg, som hjælper mig med at yde mit bedste og at kunne organisere ting, der har deadlines.
Dit feed er fyldt med skønne interiørbilleder, som er minimalistiske men alligevel varme. Hvad er dine største inspirationskilder, når det gælder indretning?
Jeg elsker Noguchis skulpturer og installationer. Og jeg elsker Axel Vervoordt. Åh, og den fantastiske Instagram-profil @casagitane. Alle har en jordisk wabi-sabi-fornemmelse af minimalisme, som jeg virkelig kan relatere til.

Hvilke konti følger du på sociale medier, når du har brug for inspiration?
Jeg driver selv en inspirationskonto @seasonedfolk, som jeg konstant opdaterer. Jeg kan godt lide at gennemgå den ofte bare for at holde fast i min egen æstetiske stil. Instagram gør det så nemt at blive påvirket ubevidst - jeg prøver bare at være mig selv.

Du er med i vores nye forårs-/sommerkollektion, der handler om at bygge en base og tilføje sine egne klassikere - hvilke er dine must-have items til at komme igennem graviditet og amning?
Til graviditeten – alt der er elastisk. Culottes, loungebukser osv. Jeg elsker også tunikaer med draperede tørklæder. Til amning foretrækker jeg det med lettest adgang. Ammetoppe, som jeg kan åbne fra siderne eller nakken og som ikke får mig til at føle mig begrænset.

Yndlingsplagg fra vores kollektion?
Det er ammeskjorten! Jeg bruger den meget ofte. Der er noget ved en skjorte, der får én til at føle sig så påklædt.
Du er selv mor til tre. Hvad er dine bedste tips til førstegangsfødende?
Din stil som forælder vil vokse i samme tempo som barnet. Drop alle dine forventninger — alt kan være smukt på sin måde.
Hvad glæder du dig mest til i de kommende måneder?
Sommervejr, helt klart. Og måske at få lidt mere frihed nu hvor børnene behøver mig mindre 😕hahaha.
LLæs mere om andre mødre i serien Moms We Love her >
Opdag mere
- Asabea Britton
- Emma Unckel
- Nicole Falciani
- Opokua Britton
- Brianna - The Constant Closet
- Camilla Åstrand
- Emily Salomon
- Prisca Kwaning
- Nana Sacko
- Enlige mødre
- Frederikke Glob-Toftsø
- Pamela Bellafesta
- Emelie Törling
- Julia Stridh
- Alona Vibe & Kenneth Nguyen
- Louise Sondlo
- Signe Bådagård
- Emma Mattsson
- Daniela Mondlane
- Andrea Bergart
- Andrea Pippins
- Gabrielle Gaillard
- Linnéa Hellbom
- Ella Wayfarer
- Cinzia Chang
- Chili Bendt
- Emma Gullström
- Olivia Youngs